Anna Lindh

"Lindh og Franchell er på vej ud fra forretningen. Franchell står forrest ved tyverikontrollen. Lindh et par meter bagved. "Pludselig ser jeg en mand komme farende imod mig --- det var truende og aggressivt. Han passerer tæt forbi mig og kaster sig mod Anna. Han trykker hende op mod metalstiverne --- det ser nærmest perverst ud, som han trykker sig op mod hende" ---

Nærmest opgivende konstaterer hun, at han har taget en del kilo på siden dengang, men fastslår samtidig, at den 185 centimeter høje mand er en kæmpe i forhold til den 162 centimeter høje Anna Lindh. "Annas ansigt var nedenunder hans", som hun formulerer det."

"Vi står og ser på en blå jakke, som Anna Lindh er interesseret i. Jeg siger at farven ikke rigtigt passer, da en mand pludselig springer hen over et lavt bord og hen mod Anna Lindh. Situationen føltes omgående meget aggressiv. Manden kaster sig mod Anna, presser hende op mod en væg med sin krop ---Jeg står med siden til. Ser ud af øjenkrogene ---

Øjne og kindben stemmer. Men frisuren er anderledes, og så mangler der også nogle kilo, sagde hun med vibrerende stemme."

Der er her tale om referat af noget af den mest konkrete information, man kan forestille sig, ét og samme vidneudsagn i en retssal, og der er samtidig tale om dækning af en af de største mediebegivenheder i lang tid. Ikke desto mindre kan man konstatere, at disse to meget begrænsede, men uhyre centrale, uddrag af vidneudsagnet, stort set ikke stemmer overens på noget punkt. Helt utroligt, også i bogstaveligste forstand. Hvad er sandt, og hvad er løgn og latin.

Så meget altså for avisernes troværdighed og seriøsitet, og dette er jo langt fra noget enkeltstående eksempel, men bekræfter blot det man ganske ofte oplever, når man f.eks. læser om noget i avisen, som man har et godt kendskab til, nemlig, at det indeholder markante fejl.